FAQ

Singlevenner Byturen

Jeg har aldrig været i byen alene før – kommer jeg til at føle mig alene?

Nej. Når du ankommer til den første café, bliver du vist hen til dit hold for aftenen. Fra det øjeblik har du tre andre Singlevenner at følges med gennem café-runderne og videre til afterparty.

Hvor foregår Byturen?

Byturen foregår i området Frederiksberg C i København. Onsdag før arrangementet modtager du en personlig køreplan med præcist mødested, caféer og tidsplan.

Hvordan kan der være tre runder, når vi kun besøger to caféer?

I bliver på den ene café i to runder, men møder et nyt hold ved bordet. Undervejs besøger dit hold derfor to caféer og møder tre forskellige hold med singler af det modsatte køn.

Hvad nu, hvis vi ikke har noget at tale om?

På bordet står et Singlevenner-skilt med samtaleemner, som I kan bruge, hvis snakken trænger til et lille skub. Men mon ikke samtalen hurtigt kommer af sig selv?

Hvem er det andet selskab, vi eventuelt møder til afterparty?

Nogle aftener arrangerer vi to Byture for forskellige aldersgrupper samtidig – typisk med cirka ti års aldersforskel. I så fald mødes begge selskaber til det samme afterparty, så der er endnu flere Singlevenner at lære at kende.

Jeg vil gerne følges med mine veninder eller venner. Hvordan gør vi?

Køb billetterne samlet i den samme bestilling, så sørger vi for, at I kommer på samme hold. I skal være af samme køn og aldersgruppe, og I kan købe op til fire billetter samlet.

Hvorfor får jeg først min køreplan onsdag?

Vi sammensætter hold og café-runder ud fra de mennesker, der faktisk skal med. Derfor modtager du din personlige plan onsdag før Byturen.

Hvordan finder jeg mit hold på den første café?

Spørg blot personalet, når du ankommer. De ved, at Singlevenner kommer, og viser dig hen til det rigtige bord.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forsinket eller forhindret?

Bliver du forsinket, møder du blot op så hurtigt som muligt og følger din køreplan. Bliver du helt forhindret, må du meget gerne give os besked så hurtigt som muligt, så vi ved, at dit hold bliver en person færre.

Hvad dækker billetprisen på 150 kr.?

Prisen dækker hele Singlevenner Byturen: sammensætning af hold og café-runder, din personlige køreplan, fælles afterparty og en velkomstdrink.

Drikkevarer og eventuel mad på caféerne køber du selv.

Skal jeg deltage i afterparty?

Nej, du bestemmer selvfølgelig selv, hvor længe du vil være med. Caférunderne slutter omkring kl. 22, og derefter fortsætter aftenen med fælles afterparty for dem, der har lyst.

Kan jeg få pengene tilbage, hvis jeg bliver forhindret?

Købte billetter refunderes som udgangspunkt ikke, men du må gerne overdrage din billet til en anden. Den nye deltager skal være af samme køn og tilhøre den samme aldersgruppe.

Giv os besked på hej@singlevenner.dk, hvis du overdrager din billet.

Skal jeg være inden for den angivne aldersgruppe?

Ja. Byturene sammensættes efter aldersgrupper, og du skal derfor vælge den Bytur og billet, der passer til din alder.

Hvad sker der, hvis Singlevenner aflyser Byturen?

Hvis vi bliver nødt til at aflyse arrangementet, får du naturligvis billetprisen tilbage.

Scroll to Top